Forside
Nordvest Ballroom er en danseforening for dig som elsker at danse, og ønsker nogle rammer hvor der er mulighed for at danse med andre danseglade mennesker. Dette er muligt til foreningens dansetræning, workshops og andre danserelaterede arrangementer. Foreningen hører under Danmarks Sportsdanserregion Øst og Dansk Idræts-forbund og drives på frivillig basis af en gruppe glade dansere.
Danseformer
Foreningen har fokus på standard- og de latinamerikanske danse - dem man kender fra tv programmer som "Vild med dans" på TV2 og "Dansk Danse Grand Prix" og "Eurovision Dance Contest" på DR1. Mere specifikt trænes der i følgende standarddanse: engelsk vals, tango og quickstep og følgende latinamerikanske danse: jive, cha cha cha og rumba.
Træningsformer
Nordvest Ballroom lægger stor vægt på at være en forening for alle som elsker at danse, hvorfor der ikke kræves tilmelding med dansepartner p niveauerne 1 & 2. På disse niveauer vil der være rotation af partner så man som danser får muligheden for at danse med andre glade dansere, mens man samtidig forbedrer sig som danser. Ud over vores 3 niveauer, kan du også træne frit om søndagen (med henblik på deltagelse ved turneringer). Se mere om dette under kontakt.
Foreningens højeste træningsniveau, 3, skiller sig ud fra de andre niveauer, da man her træner med en fast partner. Dette skyldes at træningen på dette niveau er tiltænkt par, som ønsker at forbedre sig med evt. henblik på deltagelse ved turneringer.
Kalender:
- 7. januar 2012 afholder Salsa Latina workshop i vals og jive (se opslag)
- 14. januar 2012 afholder Salsa Latina workshop i quickstep og rumba (se opslag)
- 21. januar 2012 afholder Salsa Latina workshop i salsa og chacha (se opslag)
- 28. januar 2012 afholder Salsa Latina Ballroom (se opslag)
- 4. februar 2012 er der dans i Vipperød-hallen (se opslag)